Ønsker vi i Socialdemokratiet at rive sommerhusene ned?
Konklusionen på det spørgsmål kræver en lidt længere forklaring.
I oktober måned 2019 er der et møde med deltagelse af formanden for kommunens Teknik, Miljø og Ejendomsudvalg og kommunale embedsfolk. Her gives der ifølge et referat af mødet udtryk for, at man er positivt indstillet over for byggeriet af de 10 sommerhuse. Efterfølgende sender en kommunal medarbejder, der desværre ikke længere er ansat, en mail til sin leder hvor han skriver, at det projekt man vil lave ikke kan rummes inden for den nuværende lokalplans rammer.
På byrådets møde i januar måned 2020, skriver administrationen i deres sagsfremstilling at byggeriet godt kan indeholdes i lokalplanen. Det undrer os. Blandt andet fordi man i 2013 besluttede at tage et område ud af den lokalplan, fordi man dengang godt vidste man ikke måtte bygge sommerhuse inden for lokalplanen. Hvorfor vidste man så ikke det i 2020? Vi har ikke kunnet få svar på hvad der er sket fra den fratrådte medarbejder skriver mailen til sin leder, og frem til byrådsmøde og der ligger heller ikke noget dokumentation for administrationens vurdering i den aktindsigt vi har fået udleveret.
Da byrådet skulle træffe sin beslutning i januar måned 2020, var det ikke advarsler mod projektets lovlighed der manglede. Derfor foreslog vi i Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten med opbakning fra Dansk Folkeparti, at vi tog en timeout og gav os selv et år til at få lavet en ny lokalplan for området. Så ville man sikre en god proces hvor borgerne i den eksisterende ferieby kunne blive hørt på en god og ordentlig måde. Men den tålmodighed havde flertallet fra Guldborgsundlisten og Venstre ikke. Projektet skulle hastes igennem på trods af de mange advarsler. Det er årsagen til at vi nu står med den mest ærgerlige sag i Guldborgsund Kommunes historie, hvor der kun er tabere.
Planklagenævnet underkendte selvfølgelig kommunes afgørelse, og så var der 2 muligheder. En fysisk eller en retslig afgørelse. En muligved hvor vi gav de borgere der havde klaget over kommunens afgørelse medhold, eller en mulighed hvor vi sagde til de borgere der havde vundet over kommunen, at det er vi sådan set helt ligeglad med.
Det så længe ud til at der var et flertal for den fysiske lovliggørelse: Men kun ind til hele byrådet pludselig modtog et notat bestilt af Skanlux, men udsendt til os af kommunens administration. Nu skulle der laves et kompromis. Et kompromis, hvor de store linjer blev dikteret af flertallet fra Guldborgsundlisten og Venstre på byrådets møde i april 2021. På trods af det, så var der 2 måneder senere ikke sket noget som helst med den kompromissøgende tilgang, og først da de undrende borgere fra feriebyen råbte op, lykkedes det at holde et enkelt møde, inden det blev tid for sommerferie. Den egentlige skandale i denne her sag er altså at man fra flertallets side ikke oprigtigt har villet dialogen, at man har hastet sagen igennem, for nu at trække den i langdrag. Hvis de havde villet det, kunne de godt have besluttet en ny lokalplan inden kommunalvalget.
Så er der erstatningen, som bliver gættet til at være på 60-70-80 millioner kroner. Sandheden er at ingen ved hvad det kommer til at koste Guldborgsund Kommune. Betyder det noget at bygherre var advaret om at der var klaget til planklagenævnet og at de jo kunne underkende kommunens afgørelse? Men det er jo smart at flertallet at sætte det beløb i hovedet på borgerne, uden at vide om det er der det ender. For omvendt har beboerne i feriebyen jo også anlagt en sag mod kommunen og hvem ved om det ikke også ender med en erstatning?
Det får os, i Socialdemokratiet, frem til den konklusion, at ja, sommerhusene skal rives ned. De er bygget på et forkert grundlag. De er bygget på trods af massive advarsler, og på trods af politisk velvillighed fra mindretallet til at finde en løsning. Det må være sådan at når borgerne får ret over kommunen, så ender de også med at få ret. Ellers hører al anstændighed op. Når kommunen dummer sig, må man desværre betaler det som det kommer til at koste at rette op på fejlene. Vi skal sige undskyld og det må aldrig være penge der afgør om borgerne kan vinde over kommunen.